send link to app

Valg2011


4.5 ( 1435 ratings )
Stili e tendenze Istruzione
Sviluppatore Siblingsoft
Libero

- Valg2011 er blevet hentet over 100.000 gange. TAK til alle som har hentet den, brugt den, sendt os kommentarer og hjulpet til med at udbrede den og gøre den til et bedre produkt! Og HUSK at stemme på torsdag og gøre en forskel!!!

Har du svært ved at finde rundt i det politiske landskab? Ved du hvad der er vigtigt for dig, men ikke hvilket parti der vil det samme som dig? Er du usikker på hvad du vil stemme til det kommende folketingsvalg, eller vil du bare vide lidt mere om de forskellige partier på en nem og overskuelig måde?

Valg2011 er den app du har ventet på.

Ved at tage vores partitest kan du lynhurtigt pejle dig ind på, hvilke partier der taler dit sprog - og måske samtidig lære noget om aktuelle emner, som du ellers ikke havde tænkt over før. Vi har samlet og opstillet partiernes holdning indenfor 16 forskellige emner som f.eks. finans, udlændingepolitik og uddannelse, og formuleret dem i nogle klare spørgsmål, så de er til at tage stilling til. I løbet af to minutter har du en ret god idé om, hvem du vil stemme på - hvis du altså ikke liiige vil tage testen én gang til for at være helt sikker...

Mener du at du ved alt om partierne? Så tag vores quiz, hvor du giver dine bud på hvilke partier der mener hvad, og få sandheden om hvor meget du ved om partierne i løbet af få minutter. Du kan vælge hvilke partier eller emner du vil quizze om, eller bare lade os give dig en godt blandet quiz. Vi har over 80 forskellige spørgsmål i vores database p.t., og den bliver opdateret løbende - uden at du behøver at hente en ny udgave af Valg2011 på App Store.

Hvis du bare vil lave et hurtigt opslag omkring hvad et parti mener om det hele, eller hvad alle partierne mener om et af emnerne, så er der også hurtig adgang til det i Valg2011. Informationerne leverer partierne selv - omend vi har hentet dem fra deres partiprogrammer for de partier hvor vi endnu venter på at få besvarelser. På sigt forventer vi at alle informationer er direkte fra partierne selv.

Valg2011 er 100% neutral, og favoriserer ikke noget parti frem for et andet.

Valg2011 er gratis at hente og bruge.

God fornøjelse!

NB. Det skal pointeres, at en af udviklerne er medlem af et politisk parti (Det Radikale Venstre); som angivet ovenfor er der dog ikke blevet taget nogle skridt for at favorisere dette parti i Valg2011, og den pågældende udvikler har ikke haft indflydelse på hverken spørgsmål, svar eller partitekster i øvrigt. Ellers ville vi selvsagt ikke kunne levere et seriøst produkt. Enhver er i øvrigt velkommen til at kontakte os for at se kildekoden til algoritmerne i partitesten, så man kan forvisse sig om at appen vitterligt ikke favoriserer noget parti.